DINNER & DANCE
Middag - vinsmagning - danseundervisning
Fredag d. 10. september 2021 kl. 18.00-22.00
Dinner & Dance er et spændende kombinationsarrangement, hvor en festlig aften med middag og vinsmagning kombineres med ”Vildere med dans” undervisning (begynderniv.).
DInner & Dance er en festlig aften med en 5-retters gourmetmiddag samt 2 vinsmagninger for et par, som har lyst til at forkæle sig selv og sin nærmeste med skøn mad og danseoplevelser for en aften. Det er luksus med masser af stemning, hygge og sjov.
Standard- og latindans kommer til at give alle varme i kinderne og masser af smil på læben, mens lækre anretninger og drikkevarer giver den nødvendige energi til udfoldelserne på dansegulvet.

Inviter din kæreste, kone eller mand ud til en sjov kæresteaften, som I helt sikkert ikke har prøvet før.
Menu:
Kammusling - Blomkål - Hjemmelavet jordskokkechips
Vinsmagning af: Blees Ferber Eorica Sekt
2. Rødbede - Peberrod - Fennikel
Vinsmagning af: Blees Ferber Pinot Rosé Sekt
3. Oksemørbrad - Nye kartofler - Løgpurre - Portvinsky
4. Gorgonzola - Oliven - Havtorn
5. Pistageis - Figner - Mandel
Kaffe & te
____________
Der garanteres for en festlig kæresteaften.
- Ved køb i webshoppen har du sikret dig en plads til arrangementet. Der vil være begrænset med pladser
- Eventet er kl. 18.00-22.00. Datoen er udskudt fra d. 29/1 - grundet Covid-19 - og var du/ I booket der, så har I fået mail angående ændring af dato
- Prisen d.kr. 695,- pr person. Eventet er for par. Et par koster kr. 1.390,- og der bookes for 2 personer pr booking - samlet 1.390,-dkk - man sidder sammen med sit eget selskab som på restaurant
- Prisen inkluderer en velkomstdrink med snacks, en 5-retters menu, 2 vinsmagninger af kokkens valg, kaffe/te ad libitum samt en begynderlektion i 'vild med dans'. Øvrige drikkevarer købes efterfølgende separat
- Fortrydelsesret: Dit køb er bindende. Når en vinsmagning/ madarrangement med given dato og klokkeslæt bookes, er det et køb af forplejning herunder servering på restaurant. Arrangementet er ikke omfattet af fortrydelsesretten, idet bord- og arrangements-bestilling på hjemmesiden fastsættes til en specifik dag for afvikling.
___________________
Covid-19 - Hvordan sikrer vi et sikkert miljø for alle?
Hørning Huset skal overholde bestemte retningslinjer for at sikre et sikkert miljø for alle besøgende – om man er danser, i kvindelogen eller gæst til et af husets events:
1) Sikkerheden for både vores gæster er vigtig, og vi har sørget for den nødvendige plads mellem bordene og stolene.Vi sørger for ekstra rengøring i huset og spriter stole, borde og flader af efter hvert event/arrangement
2) Der vil være håndsprit ved bordene i de forskellige lokaler, som alle kan benytte før og efter hvert besøg i huset – benyt gerne toiletterne til håndvask i gårdhaven og følg venligst vaskeanvisningerne på toiletterne
3) Besøgende der har de mindste tegn på forkølelse eller lignende, må ikke opholde sig i huset – får du det dårligt, så forlad venligst huset og giv besked til Annette eller Peter Hørning, så vi ved besked
Det handler om, at du som gæst i Hørning Huset kan føle dig godt tilpas og tryg, så vi på forsvarlig vis kan byde vores gæster velkommen.
Vel mødt til et anderledes hus på en villavej på Amager bag dukkede ruder og masser af hyggelig stemning, fantastisk vin og god mad.
Besøg også www.horninghuset.dk