Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Kategorier
Nyhedsbrev
Frokost og luksus: Lørdag d. 20. august kl.14.00-17.30 Se fuld størrelse

Frokost og luksus: Lørdag d. 20. august kl.14.00-17.30

Forkæl dig selv på en søndag, hvor maven skal nyde godt fra de skønneste retter lavet direkte fra husets egen kogebog 'Kokken & Kærligheden', af selveste kokken bag kogebogen.

Forventingerne må gerne være store, da det bliver en fantastisk hyggelig eftermiddag og huset fyrer op i gryderne med nogle af egne favoritretter,- samt forkælelse fra de spanske bjerge, hvor kokken har forberedt denne frokost - i bogstavligste forstand (læs om tomatsalaten).

- 6 luksuiøse frokostretter -

Afholdes lørdag d. 20. august 2022. Se de smukke billeder af den skønne mad - vi skal nyde denne lørdag - længere nede.

Flere detaljer

  • Frokost, hygge og luksus

DKK 495,00

Tomatsalat som ikke bare er en tomatsalat.

Tomatsalaten er med en signatur, som mange ikke har prøvet før. Olivenolien i tomatsalaten er produceret og høstet selv af kokken Peter Hørning fra hans naboers oliventræer i de spanske bjerge i december 2021. Den har farve som guld og den er fuld af antioxidanter.

De soltørrede tomater er soltørrede fra kokkens eget hus Villa Hørning i Malagas bjerge . Olien kan ikke købes for penge, da det er den reneste udgave uden tilsætningsstoffer og som man ikke kan finde i et supermarked. De soltørrede tomater er der nusset om med kærlighed. De er spanske og de er vendt og drejet i solen med tålmodighed, opmærksomhed og nænsomt opsyn. Kærlighed til maden skinner igennem her. Så det er ikke 'bare' en tomatsalat,du kommer til at smage denne eftermiddag.

Frokostmenu:

2 små startere: 

Signatur-tomatsalat med soltørrede tomater – Friske tomater - Kokkens egen olivenolie

Carpaccio af marineret torsk – Selleri og tomat - Grønne æbler – Sorte oliven - Saltede pistacienødder

Forret:

Laksesoufflé med urter i julienne - Smørdampet spinat - Fiskefumé

Hovedret:

Braiserede kalvekæber - Dampstegte rodfrugter - Små persillekartofler

Ost:

Tomme de Savoie ost med tørrede dadler & nødder I honning

Dessert:

Chokoladeroulade med jordbærcoulis

___________________


Pris kr. 495,- inkl. kogebogen 'Kokken & Kærligheden' pr couvert samt et glas køligt Rosecco som velkomst.

Frokost i Hørning Huset

Carpaccio af marineret torsk som starter er en oplagt ret til selvforkælelse denne søndag eftermiddag. Retten her er toppet op med lidt af den særlige olivenolie fra Malagas bjerge samt med husets egen eddike, der har lagret i mere end 10 år et særligt sted i Hørning Huset.

Frokost i Hørning Huset

Laksesoufflé er et hit her i huset. Alle børnene som bor i Hørning Huset og som er konfirmeret, har bestilt denne ret til deres fest. Kan man godt lide laks, så er det hér bare en udvidet version af noget, som er lækkert, delikat og smagsfuldt. Som med den brune sauce i hovedretten, så kan denne her sauce næsten ikke efterlades på tallerkenen. Den spises altid op til sidste dråbe.

Frokost i Hørning Huset

De braiserede kalvekæber serveres i den skønneste sauce. Det er brun sauce, som rykker. Den er fyldig i konsistens og smag og en ener inden for brun sauce. Den har bund i kødets smag og så kan man bare ikke lade være med at bruge brødet - der står på frokostbordet - til at tørre resten af tallerkenen af, så den er helt ren. Følelsen af at intet sauce må gå til spilde er medspiller i denne her ret. Sauce skal der bare til nogle gange...

Skøn ost til frokost i Hørning Huset

Tomme de Savoi er en skøn ost. Fra et sted op ad alperne og skibakkerne har den fundet ind i kokkens repetoire af yndlingsoste. Selvfølgelig sammen med hjemmebagt brød. En ret der er enkel, lækker, smagsfuld og serveret på det smukke Royal Copenhagen 'Grøn melodi', hvor den vist taler for sig selv. Kan man ikke lide ost, så kan man altid fortælle de andre en fræk historie, mens de nyder de sidste krummer fra osten.

Frokost i Hørning Huset

Chokoladeroulade til dessert! Skal der smovses, så skal der smovses. Desserten er måske ikke en af de kønneste i klassen, men den har karakter. Den kan noget med fragilitébunden og chokoladecremen PLUS den lækreste jordbærcoulis, der bare spiller med sin syre og sødme til den 'kageagtige'. En absolut vinder at afslutte en god frokost på. Spiser man ikke op, så snupper kæresten, veninden eller mor den helt sikkert og aflutter desserten, inden bordet ryddes.

  • Tilmeldingen er gældende, når betalingen er foretaget. Der er begrænset med pladser denne eftermiddag. Prisen er kr. 495,- pr couvert og inkluderer kokkens egen kogebog "Kokken & Kærligheden" samt er et køligt glas Rosecco som velkomst. Øvrige drikkevarer til frokosten købes herefter fra baren. Du finder drikkekortet her.
 
  • Ved køb i webshoppen har du sikret dig en plads til arrangementet. Er du Hørningdanser sæson 2022-23 på et af voksenholdene er din særpris kr. 395,-. Book til fuld pris som voksendanser og vi trækker kun rabatprisen, når du skriver det i kommetarfeltet.
 
  • Eventet er fra kl. 14.00-17.30.
 
  • *Kogebogsforfatter, sommelier og kok Peter Høning, der med sit team 'Hørning Mad og Vin' blev Danmarksmester i vinsmagning/blindsmagning 2017, arrangerer denne anderledes og ualmindelige hyggelige eftermiddag, hvor det er ham, der fyrer op under køkkenet med retter fra hans egen kogebog. Dét kan smages, at det er hans egne favoritretter.
 
  • Der tages forbehold for ændring i menuen. Egne drikkevarer kan ikke medtages.
 
  • Fortrydelsesret: Dit køb er bindende. Når en vinsmagning/ middag/ frokost/ arrangement med given dato og klokkeslæt bookes, er det et køb af forplejning herunder servering på restaurant og arrangementet er ikke omfattet af fortrydelsesretten, idet bord- og arrangementsbestilling på hjemmesiden fastsættes til en specifik dag for afvikling.
 


Vel mødt til et anderledes hus på en villavej på Amager bag dukkede ruder og masser af hyggelig stemning, fantastiske smagninger og god mad.

Besøg også www.horninghuset.dk

  • Måned April
4 andre varer i samme kategori: