Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Kategorier
Nyhedsbrev
Spansk luksusmiddag: Lørdag d. 26. marts kl.18.30-22.00 Se fuld størrelse

Spansk luksusmiddag: Lørdag d. 26. marts kl.18.30-22.00

Early bird pris! Den spanske aften er helt unik i Hørning Huset, da maden er inspireret fra lokalområdet fra søsterhuset Villa Hørning, der er beliggende i Malagas Bjerge.

Events i Hørning Huset med mad, vine, Portvin og Champagne

En tiltrængt aften i byen med gode venner, hvor middagen er spansk, er for mange ønsketænkning, når man stadig ikke bare kan rejse ud i verden helt som før. Den spanske aften i Hørning Huset, med sine egne specialiteter fra villaen i Spanien, er med til atgive smil på læben og mætte maver. 

Spis endelig ikke hjemmefra men forkæl dig selv og gode venner med en tur i byen efter en heftig juletid, hvor man bare trænger til at koble af og nyde uden at skulle yde.

Vi har været en tur omkring Spanien og investeret i en ny fremtid, fundet gode spanske naboer og er blevet inspireret til at bygge et retreatsted op i Spaninen samt lave vores egne yndlingsretter til vores gæster hjemme i Hørning Huset.

Vi laver en skøn spansk aften med vores egne favoritter, hjemmelavet Limoncello fra citronerne i Villa Hørning i Spanien samt masser af hygge. 

Early bird prisen er gældende frem til d. 1/3.

Flere detaljer

  • Spansk middag

DKK 695,00


En spansk aften lørdag d. 26. marts i Hørning Huset med middag er din hygge og total-selvforkælelsesaften.


Middagsevents i Hørning Huset

En aften med storytelling om det spanske eventyr og masser af smagsoplevelser og hygge.

Denne aften øver vi os lidt i at tale spansk, mens menuen er total gennemtænkt og udvalgt til en unik aften med masser af hygge. Vi er i husets hyggelige lounge bag duggede ruder og vi skal vi smage et bredt udvalg af forskellige populære spanske retter i gourmetstil. 

Menu:

1. Ren velvære:

Gazspacho – kold andalusisk tomat- og urtesuppe af rå, blendede grøntsager og husets olivenolie, hjemmebagte boller med oliven & flagesalt

Hertil en lille vinsmagning af et glas spansk vin udvalgt vin af husets sommerlier (kan erstattes af en ølsmagning)


2. En sand lækkerbisken:

Gambas al Ajillo – store rejer i hvidløg og spansk olivenolie

Hertil en lille vinsmagning af et glas spansk vin udvalgt vin af husets sommerlier (kan erstattes af en ølsmagning)

 

3. Kokkens kærlighedsfavorit:

Iberico-skinke - spansk specialitet og sortfodsskinke serveret med løg, æbler samt manzana-sky og ristede mandler fra egnen omkring Villa Hørning i Spanien

 

4. De spanske, velnærende og forførende kødboller:

Albondigas - kødboller i en skøn, krydret tomatsauce i ledtog med husets egne ovnristede (populære) kartofler. På siden kommer der en grøn salat af årstidens grønt med spanske røde peberfrugter, æbler og blomkål. Vinagraittedressingen er fra Villa Hørning's spanske nabo i Andalusien.

 

5. Selvforkælelse med et kraftigt smagsindtryk:

Rabo de toro - spansk, traditionel sammenkogt oksekødshalegryde, hvor smagen er rig, kraftig og med en smag, så englene synger. Retten kommer med husets egen rodfrugtsmos og stegte Pimientos de Padron (grønne spanske peberfrugter) stegt i olie og godt saltet.

 

6. Smagsprøve på villaens glade Tortilla:

Tortilla Española - en lille klassisk omelet med kartofler, zuchini, lidt ost samt frisk spinat og oregano. Hertil salat af friske salatløg, ovnstegte sherrytomater og frisk basilikum.

 

7. To venskabelige oste:

Manchego ost samt en fåreost med sort hvidløg i samklang med blommerelish, druer og oliven

 

8. Sød og hyggelig spansk dessert (som man siger kom forud for den franske version):

Crema Catalana (Spansk version av Creme Brule) går tilbage til 1700’tallets spanske kogebøger. Desserten er næsten uundværlig som afslutning på et godt måltid sammen med en god kop kaffe/ café latte/ te efter eget valg. 

 

9. Iskoldt farvel og tak for i aften:

Et ualmindeligt køligt shot til af afslutte denne vidunderlige og tiltrængte hyggeaften med Anies del Mono (den med abekatten)

Early bird pris pr couvert 695,-

Der hører to vinsmagninger med i prisen (serveres til de to første retter). Øvrige drikkevarer købes i Hørning Huset efter eget valg til middagen. 

 _________________________

 

  • Tilmeldingen er gældende, når betalingen er foretaget - lørdag d. 26. marts 2022 kl.18.30-22.00. Early bird pris kr. 695,- frem til d. 1/2. Herefter er prisen kr. 795,- pr couvert

 
  • Ved køb i webshoppen har du sikret dig en plads til arrangementet. Der er begrænset med pladser. Er du Hørningdanser i sæson 2021-22 på et af voksenholdene er din early bird særpris kr. 600,- (fra d. 1/2 kr. 700,-) Book til fuld pris som voksendanser og vi trækker kun rabatprisen


  • Efter de to vinsmagninger der hører til middagen, købes drikkevarer seperat. Se drikkekort nederst på siden. Egne drikkevarer & madvarer kan ikke medbringes
 
  • *Kogebogsforfatter, sommelier og kok Peter Høning, der med sit team 'Hørning Mad og Vin' blev Danmarksmester i vinsmagning/blindsmagning 2017, arrangerer denne anderledes og ikke mindst underholdende aften på skraldespansk med middag i gourmetstil
 
  • Der tages forbehold for ændring i menuen
 
  • Fortrydelsesret: Dit køb er bindende. Når en vinsmagning/ arrangement med given dato og klokkeslæt bookes, er det et køb af forplejning herunder servering på restaurant og arrangementet er ikke omfattet af fortrydelsesretten, idet bord- og arrangements-bestilling på hjemmesiden fastsættes til en specifik dag for afvikling, DOG tilbagebetales dine penge eller en ny dato tilbydes, hvis vi ikke kan afholde eventet grundet Corona.


 Spansk middag i Hørning Huset

Corona - Hvordan sikrer vi et sikkert miljø for vores gæster?

Hørning Huset skal overholde bestemte retningslinjer for at sikre et sikkert miljø for alle besøgende – om man er danservi eller gæst til et af husets vinevents:

1) Der skal vises et gyldigt Coronapas og bæres mundbind ved ankomst og når man bevæger sig rundt i lokalerne

2) Sikkerheden for både vores gæster er vigtig, og vi har sørget for den nødvendige plads mellem bordene og stolene.Vi sørger for ekstra rengøring i huset og spriter stole, borde og flader af efter hvert event/ arrangement.

2) Der vil være håndsprit ved bordene i de forskellige lokaler, som alle kan benytte før og efter hvert besøg i huset og der sprittes af undervejs på flader, håndtag o.a. Samtidig er der rettet fokus på ekstra rengøring og hygiejne, skiltning samt alle regler overholdes. Vi følger alle de nyeste vejledninger og retningslinjer i forhold til Corona fra myndighederne. 

Vel mødt til et anderledes hus på en villavej på Amager bag dukkede ruder og masser af hyggelig stemning, fantastiske smagninger og god mad.

 

Besøg også www.horninghuset.dk

  • Måned April
4 andre varer i samme kategori: