Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Gå til bestilling

Kategorier
Nyhedsbrev
Vinsmagning for nørder: Lørdag d. 30. oktober kl. 18.30-23.00 Se fuld størrelse

Vinsmagning for nørder: Lørdag d. 30. oktober kl. 18.30-23.00

Så er det tid for at vinnørder samt semi-proff. og eksperter inden for fransk vin og Champagne skal mødes over en fantastisk vinaften, hvor der ikke spares på nørderiet, detaljerne og ekspertisen. En unik vinaften med masser af sharing, middag og topvine.

- 9 smagninger af franske vine á 10 cl. -

- 4 retters dansk/ fransk menu -

Tag cyklen, en taxa eller bussen – da det er en heftig og ualmindelig stemningsfuld aften - kun med 25 deltagere - med masser af udveksling af vinviden, story telling og hygge bag duggede ruder i Hørning Husets smukke lounge med uddannede sommeliers.

Flere detaljer

  • D. 30. oktober kl. 18.30

DKK 1.495,00

 

Portvinssmagning i Hørning Huset på Amager

Det er en vinsmagning, hvor du selv er aktiv deltager i snakken og udvekslingen af vinviden samtidig med, at du bliver forkælet med en veludvalgt middag, som husets kok og sommerlier har sat sammen til anledningen.

Denne aften i nørderiets tegn skal vi smage et bredt udvalg af forskellige franske vine - både som almindelig smagning og til blindsmagning. Vinene krydres med en 4 retters menu tilrettelagt af husets kok og sommerlier *Peter Hørning.

Set up er, at ikke alle vinene er præsenteret i menuen under her, da flere er dem smages blindt og med en lille konkurrence, hvor præmien er en af husets egne Champagner Grand Cru. Flere af retterne er fra Hørning Husets kogebog 'Kokken & Kærligheden'.


Middagsevents i Hørning Huset

Selvfølgelig skal der bearnaise sauce lavet fra bunden til en aften som denne!


Menu:

Velkomst: Et glas Champagne (husets egen import)


Scampi Gascogne

Smagning af 2 forskellige Champagne Grand Cru - Blanc de blanc og Blanc de noir


Braiserede kalvekæber

Smagning af en hvid samt en rød fra Bourgogne


Bøf med Bearnaise sauce lavet fra bunden & frites

2 forskellige smagninger af Cru Classe Bordeaux 1855


Crepes Suzette med appelsin sauce, Grand Marnier, Cognac & mandler

Smagninger af søde vine: En smagning fra Rive Saltes Ambré samt en smagning af Nobel fra Alsace

 Dessert til nørde-aftenen i Hørning Huset

  • Det er den perfekte gave til ham/ hende der har alt og som nørder vin
 
  • Tilmeldingen er gældende, når betalingen er foretaget
 
  • Ved køb i webshoppen har du sikret dig en plads til arrangementet. Der er begrænset med pladser
 
  • Eventet er fra kl. 18.30-2300 lørdag d. 30. oktober 2021.
 
  • *Kogebogsforfatter, sommelier og kok Peter Høning, der med sit team 'Hørning Mad og Vin' blev Danmarksmester i vinsmagning/blindsmagning 2017, arrangerer denne anderledes og ikke mindst underholdende aften.
 
  • Aften med de 10 smagninger til en god middag kan erstatte en middagsaftale, et møde/date eller et restaurantbesøg
 
  • Fortrydelsesret: Dit køb er bindende. Når en vinsmagning/ arrangement med given dato og klokkeslæt bookes, er det et køb af forplejning herunder servering på restaurant og arrangementet er ikke omfattet af fortrydelsesretten, idet bord- og arrangements-bestilling på hjemmesiden fastsættes til en specifik dag for afvikling


___________________


Covid-19 - Hvordan sikrer vi et sikkert miljø for vores gæster?
Hørning Huset skal overholde bestemte retningslinjer for at sikre et sikkert miljø for alle besøgende – om man er danser eller gæst til et af husets events:

1) Sikkerheden for både vores gæster er vigtig, og vi har sørget for den nødvendige plads mellem bordene og stolene og man sidder med sit eget selskab.Vi sørger for ekstra rengøring i huset og spriter stole, borde og flader af efter hvert event/ arrangement.

2) Der vil være håndsprit ved bordene i de forskellige lokaler, som alle kan benytte før og efter hvert besøg i huset og der sprittes af undervejs på flader, håndtag o.a. Samtidig er der rettet fokus på ekstra rengøring og hygiejne, skiltning samt alle regler om afstand og antal gæster overholdes.


Det handler om, at du som gæst i Hørning Huset kan føle dig godt tilpas og tryg, så vi på forsvarlig vis kan byde jer velkommen og ind i vores unikke hus.

Vel mødt til et anderledes hus på en villavej på Amager bag dukkede ruder og masser af hyggelig stemning, fantastisk vin og god mad.

Besøg også www.horninghuset.dk

  • Måned April
7 andre varer i samme kategori: